Hæng noget på væggene og få bedre akustik i din bolig

De genstande, du hænger på din væg, er med til at isolere boligen. Du kan altså lydisolere din bolig ved at pynte væggene, så akustikken i din bolig bliver bedre. Se her, hvordan du gør – og hvorfor det virker.

Først og fremmest er det nødvendigt at vide, hvad der skaber en god akustik i rummet. Lyden i din bolig har stor indflydelse på din generelle livskvalitet, da dårlig akustik i høj grad påvirker os. Samtidig påvirker det opfattelsen af det enkelte rum.

Du kan både mindske støjgener og forebygge dårlig akustik ved at lydisolere og -regulere rummene i din bolig, når du hænger ting på væggene. Hvis du vil skabe den absolut bedste akustik, bør du dog også investere i gulvtæpper, som ligeledes er med til at isolere lyden.

Akustisk regulering af væggene i din bolig

Du behøver ikke nødvendigvis at hænge lydregulerende plader på væggene i din bolig, selvom de vil have en betydelig effekt. Det er dog ikke altid, de ligefrem pynter i private hjem, hvor du også skal kunne holde ud at opholde dig. Du kan læse mere om lydisolering her.

Selvom lydisolerende plader vil være den mest effektive løsning, findes der mindre drastiske metoder, som du kan tage i brug. Du kan eksempelvis investere i akustikbilleder til væggen. De er certificeret som værende lyddæmpende, og de gælder efter DN-standarder.

De kan samtidig fås i flere forskellige størrelser, og det er muligt at få trykt sine egne motiver på dem. Hvis ikke, du ønsker at investere i specialfremstillede elementer til lydisolering, findes der også ganske almindelige ting, du kan pryde væggene med, hvis du vil lydisolere.

#1: Opslagstavler

En opslagstavle virker isolerende på lyden, og så fås de i mange forskellige former, farver og størrelser. Det er ikke alle rum, hvor en opslagstavle pynter eller overhovedet passer ind, men du kan med fordel hænge én op i køkkenet, på kontoret eller børneværelset, hvis du ønsker at lydisolere.

#2: Vægtæpper

Bløde genstande er dem, der virker bedst mod lyden, da lydbølgerne ikke bliver reflekteret lige så godt, når de møder en blød genstand. Det skaber mindre rumklang i boligen, ligesom det er med til at isolere for udefrakommende støj – og så pynter det desuden, hvis du eksempelvis investere i et flot vægtæppe, der passer ind i boligen.

#3: Reolsystemer

En bogreol er praktisk, hvis du har mange bøger. Du kan derfor med fordel stille en bogreol op ad væggen, hvis du vil skabe en bedre akustik i rummet. Du kan også investere i et reolsystem, som hænger direkte på væggen.

Ønsker du, at det skal have en isolerende effekt, er det dog nødvendigt, at du kan fylde alle hylderne ud med bøger, så lyden ikke kan trænge eller reflekteres gennem væggen bagved bogreolen eller reolsystemet.

#4: Væghængte opbevaringskasser

Grundreglen er, at jo mere du har på væggene, desto mere lydisoleret er dit hjem – og jo bedre er akustikken i din bolig. Du kan derfor med fordel investere i væghængte opbevaringskasser, som samtidig er praktiske, da de kan anvendes til opbevaring af bøger, billeder og nipsgenstande. 

Find flere ting du kan dekorere dine vægge med her.